E-mail: mtt@tf-law.dk

Mobil: +45 51 95 94 02

Mikkel Theilade Thomsen

Partner, Advokat (H), Mediator

Mikkel rådgiver bredt inden for det erhvervsretlige område, og han er særligt specialiseret i tvisteløsning og førelse af større og komplicerede rets- og voldgiftssager. Han har ført sager inden for en række juridiske discipliner, herunder bl.a. inden for det insolvensretlige, ansættelsesretlige og entrepriseretlige område. Herudover har Mikkel ført et stort antal sager, der over en bred kam kan karakteriseres som erhvervsretlige, og hvor tvisterne har handlet om alt fra panterettigheder til kontraktbrud og sager om immaterielle rettigheder.

Han var i årene 2020-2022 forfatter på det danske kapitel om “Complex Commercial Litigation” hos Lexology Getting the Deal Through.

Mikkel har stor erfaring med gennemførelsen af virksomhedsoverdragelser (M&A), herunder investering (f.eks. i form af venturekapitalrejsninger) i virksomheder, hvor han altid sikrer en struktureret og pragmatisk proces med et fast fokus på klientens kommercielle og økonomiske ønsker.

Mikkel er desuden uddannet mediatoradvokat hos Danske Advokater og hjælper ad den vej parter med at finde løsninger på tvister, som de ikke selv har kunnet finde.

Mikkel har en fortid i hard- og softwarebranchen, hvor han i en årrække arbejdede som bl.a. salgs- og servicechef hos en af Danmarks på daværende tidspunkt førende aktører i markedet. Erfaringerne har fulgt ham gennem årene og har dannet en grundsten i Mikkels direkte og altid forretningsorienterede tilgang til arbejdet med juraen; både i relation til de kommercielle og de menneskelige aspekter.

I årene 2010-2018 arbejdede han hos Danmarks førende advokatfirma, Kromann Reumert, inden han sammen med advokat Bjarke Fonager Larsen stiftede THOMSEN-FONAGER Advokatfirma i april 2018.

Rådgivning af høj kvalitet kombineret med kommerciel indsigt og menneskeligt nærvær gennemsyrer Mikkels arbejde. Han har møderet for Højesteret.

Uddannelser og resultater

  • GLU, Erhvervsakademi Aarhus (2005)

  • Møderet for landsret (2014)

  • Møderet for Højesteret (2019)

  • Uddannet mediatoradvokat (2022)

Øvrige forhold

  • Underviser i Civilproces, Aspiri A/S (læs mere hér)

  • Vurdering fra Østre Landsret i.f.b.m. opnåelse af møderet for landsret