Klare og gennemarbejdede aftaler er formentlig den bedste beskyttelse mod efterfølgende uenigheder - og dermed din bedste sikkerhed for, at du opnår det resultat, du ønsker. Nedenfor har vi beskrevet de kontrakter, som i praksis oftest udarbejdes i forbindelse med overdragelse af lægepraksisser.

Nedenfor kan du bl.a. læse om:
- Overdragelsesaftaler
- Interessentskabskontrakter
- Ejeraftaler
- Selskabsdokumenter
- Aftaler vedr. fast ejendom (herunder lejekontrakter)
- Ansættelseskontrakter og allonger


Lidt forsimplet gennemføres overdragelser næsten altid som (i) en substansoverdragelse, (ii) en anpartsoverdragelse eller (iii) en overdragelse af andel i I/S (en kompagniskabspraksis), hvor sidstnævnte er det mest almindelige.

Valget af model har betydning for de dokumenter, der udarbejdes i forbindelse med en overdragelse. Du kan læse mere om overdragelsestyperne her

Hovedtyper af overdragelser


Overdragelses-aftalen

Overdragelsesaftalen er den kontrakt, som beskriver vilkår og betingelser for overdragelsen af lægepraksissen. Den nærmere udformning af kontrakten hænger nøje sammen med, om overdragelsen struktureres som (i) en substansoverdragelse, (ii) en anpartsoverdragelse eller (iii) en overdragelse af en andel af et I/S (en kompagniskabspraksis). De væsentligste bestemmelser i overdragelsesaftalen vedrører:

  • Overtagelsesdagen - Hvornår virksomheden overdrages

  • Overdragelsens genstand - Hvad der overdrages (særligt relevant med substansoverdragelser)

  • Købesummen - Størrelsen, fordelingen og betalingen af købesummen

  • Refusionsopgørelse - Sikring af, at udgifter og indtægter vedrørende perioden frem til overtagelsesdagen henføres til sælger, mens indtægter og udgifter for perioden derefter henføres til køber (ved køb af en andel i et I/S erstattes dette undertiden med bestemmelser om perioderegnskab og åbningsbalance)

  • Medarbejdere - Håndtering af medarbejdere (særligt relevant med substansoverdragelser)

  • Lokaler - Håndtering af virksomhedens lejede og/eller ejede lokaler

  • Garantier - Hvad sælger garanterer over for køber, og hvordan parterne skadesløsholder hinanden, såfremt forpligtelser i aftalen (herunder garantier) ikke opfyldes

  • Betingelser for aftalen - Beskrivelse af de forhold, der skal falde på plads, før aftalen bliver endelig

  • Konkurrencebegrænsninger - Hvilke aktiviteter sælger skal afstå fra efter overdragelsen, herunder bestemmelse om omfang, varighed, bod og erstatning

  • Fortrolighed - Hvad parterne skal hemmeligholde, og hvordan omverdenen orienteres

  • Tvister - Hvordan løser parterne uenigheder, såfremt de opstår

Som indikeret ovenfor involverer udarbejdelse og forhandling af overdragelsesaftalen en lang række vigtige beslutninger, og dokumentet bør altid udarbejdes af professionelle rådgivere, som har erfaring med - og indsigt i - branchen.

Såvel PLO som FAS har udarbejdet udemærkede eksempler på overdragelsesaftaler. Disse eksempler tager udgangspunkt i én specifik situation, og kan kun sjældent anvendes i konkrete overdragelser uden væsentlig tilpasning.


Interessentskabs-kontrakt

Såfremt køber indtræder i et eksisterende I/S (en kompagniskabspraksis) i forbindelse med overdragelsen, skal der tages stilling til, om den eksisterende interessentskabskontrakt kan benyttes fremadrettet, eller om denne skal revideres/genforhandles. I praksis ses det ofte, at parterne vælger at revidere eller forny interessentskabskontrakten i forbindelse med en ny interessents indtræden. 

Er der dannet et nyt interessentskab i forbindelse med overdragelsen, skal der udarbejdes en ny interessentskabskontrakt.

Uanset om det udarbejdes en ny interessentskabskontrakt, eller om der aftales ændringer til en eksisterende interessentskabskontrakt, er det vigtigt at være opmærksom på, at den nye/reviderede kontrakt skal godkendes af PLO/FAS.

Interessentskabskontrakten fastlægger de spilleregler, der skal gælde for interessenternes fælles ejerskab til - og drift af - virksomheden, herunder reglerne for ind- og udtræden af fællesskabet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er vedtaget en særlig lov om interessentskaber, hvilket i praksis betyder, (i) at det er vigtigt, at interessentskabskontrakten er relativt detaljeret, og (ii) at Interessenterne i vidt omfang kan aftale det, de ønsker.

Som eksempler på forhold, som interessenterne altid bør forholde sig til, kan følgende nævnes:

  • Interessentskabets formål - Beskrivelse af I/S'et formål

  • Ejerforhold - Hvordan ejerskabet til I/S'et er fordelt

  • Startdato - Hvornår den fælles virksomhed er påbegyndt

  • Kapitalgrundlag - Hvad interessenterne har skudt ind i I/S'et

  • Retningslinjer for driften - Omfanget af interessenternes arbejdsindsats mv.

  • Overskud/underskud - Hvordan overskud/underskud i I/S'et håndteres og fordeles , og hvornår interessenterne er berettiget til at hæve overskud / forpligtede til at indskyde midler til at dække underskud

  • Regnskabsmæssige forhold - Fastlæggelse af I/S'ets regnskabsår, brug af revisor samt hvilke regnskaber og opgørelser, der skal udarbejdes

  • Ledelse og beslutninger - Hvordan interessenterne træffer beslutninger

  • Tegningsregel - Hvordan I/S'et forpligtes over for tredjemand

  • Indbyrdes hæftelse - Hvem der hæfter for hvad i det interne forhold mellem interessenterne

  • Udtræden - Hvordan interessenterne kan udtræde af I/S'et, herunder sælge deres andel i I/S'et til tredjemand

  • Opsigelse af samarbejdet m.v. - Fastlæggelse af procedure i tilfælde af en opsigelse af interessentskabet

  • Sygdom, barsel og anden uarbejdsdygtighed - Fastlæggelse af ret til overskud, ansættelse af vikarer, refusion m.v.

  • Død, umyndiggørelse, konkurs m.v. - Hvordan parterne kommer videre, herunder eventuelt bestemmelser om ret og pligt til salg og/eller udtræden af I/S'et

  • Væsentlig misligholdelse - Hvad der udgør væsentlig misligholdelse samt konsekvensen heraf

  • Konkurrenceklausul - Hvilke aktiviteter interessenterne skal afstå fra, herunder bestemmelser om omfang, varighed, bod og erstatning

  • Ægtepagter - Eventuel pligt til at indgå ægtepagter med ægtefæller

  • Fortrolighed - Hvad parterne skal hemmeligholde, og hvordan omverdenen orienteres

  • Tvister - Hvordan parterne løser uenigheder, såfremt de opstår

PLO har udarbejdet et illustrerende eksempel på en I/S-kontrakt. Eksemplet tager dog udgangspunkt i én specifik situation, og kan kun sjældent anvendes uden væsentlig tilpasning.


Ejeraftale

Ejeraftaler er relevante i de situationer, hvor et selskab (almindeligvis et A/S eller ApS) har flere ejere. Dette kan både være tilfældet, hvor virksomheden drives i rammen af et selskab (det mest almindelige), samt i tilfælde hvor flere læger ejer et lægeholdingselskab sammen.

Lige som en interessentskabskontrakt fastlægger en ejeraftale de spilleregler, der skal gælde for det fælles ejerskab til praksissen. En væsentlig forskel fra interessentskabskontrakten er dog, at særligt selskabsloven fastlægger en lang række regler for selskabet og det fælles ejerskab. Disse regler gælder, hvis ejerne ikke aftaler andet. I langt de fleste tilfælde bør der dog indgås en ejeraftale.

Som eksempler på forhold, en ejeraftale ofte bør regulere, kan følgende nævnes:

  • Ledelse og beslutninger - Hvordan selskabet ledes, og hvordan der træffes beslutninger i ejerkredsen

  • Overdragelse af anparter/aktier - Regulering af regler for overdragelse, herunder eventuelle bestemmelser om prisfastsættelse, forkøbs- og medsalgsrettigheder, salgspligter mv.

  • Udbytte - Fastlæggelse af politik for udbetaling af udbytte fra selskabet

  • Parternes indbyrdes pligter - Regulering af oplysnings-, loyalitets- og eventuelle arbejdsforpligtelser i ejerkredsen eller disses ejere

  • Sygdom, barsel og anden uarbejdsdygtighed - Fastlæggelse af ret til overskud, ansættelse af vikarer, refusion m.v.

  • Død, umyndiggørelse, konkurs m.v. - Hvordan parterne kommer videre, herunder eventuelt bestemmelser om ret og pligt til salg og/eller udtræden af I/S'et

  • Væsentlig misligholdelse - Hvad der udgør væsentlig misligholdelse samt konsekvensen heraf

  • Konkurrenceklausul - Hvilke aktiviteter ejerne skal afstå fra, herunder bestemmelser om omfang, varighed, bod og erstatning

  • Ægtepagter - Eventuel pligt til at indgå ægtepagter med ægtefæller

  • Fortrolighed - Hvad parterne skal hemmeligholde, og hvordan omverdenen orienteres

  • Tvister - Hvordan parterne løser uenigheder, såfremt de opstår


Selskabs-dokumenter

Uanset om overdragelsen gennemføres som en (i) substansoverdragelse, (ii) en anpartsoverdragelse eller (iii) en overdragelse af en andel af et interessentskab (en kompagniskabspraksis), kan køber vælge mellem at foretage købet personligt eller at foretage investeringen via ét eller flere selskaber (almindeligvis ApS'er). Du kan læse mere om valget her.

Såfremt der stiftes selskaber, skal  der som minimum udarbejdes (i) stiftelsesdokument, (ii) vedtægter og (iii) ejerbog for hvert selskab. Det bemærkes i den forbindelse, at blandt andet overenskomsterne stiller særlige krav til udformningen af vedtægterne.


Aftaler vedr. lejemål / fast ejendom

Lokalerne er almindeligvis en central del af den lægepraksis, som overdrages, hvorfor der naturligvis skal indgås aftaler om eventuel overdragelse af disse.

Typesituationen - Lejede lokaler
I den typiske situation lejer praksissen lokalerne fra en udlejer. Hvis overdragelsen gennemføres som (i) en anpartsoverdragelse eller (ii) en overdragelse af en andel af et I/S, kan lejekontrakten som udgangspunkt fortsætte uændret. Hvis overdragelsen gennemføres som en substansoverdragelse, bliver det afgørende, om sælger har en såkaldt afståelsesret, der giver sælger ret til at sætte køber i sit sted i lejekontrakten. Hvis dette ikke er tilfældet, må der indledes forhandlinger med udlejer.

Alternativ situation - Ejede lokaler
I andre overdragelser ejer praksissen selv ejendommen. Afhængig af den konkrete overdragelse kan det besluttes, (i) at ejendommen (med)overdrages til køber, eller (ii) at ejendommen bliver på sælgersiden eller afhændes til tredjemand, således at der indgås en lejekontrakt på lokalerne med køber. Såfremt virksomheden drives fra ejede lokaler, og ejendommen overdrages, vil overdragelsen af virksomheden ofte kræve udarbejdelse af skøde samt foretagelse af tinglysninger.

Vigtige bestemmelser i (erhvervs)lejekontrakter
Såfremt virksomheden - efter overdragelsen - skal drives fra lejede lokaler, er det erfaringsmæssigt særligt vigtigt at have fokus på følgende forhold:

  • Lejen - Størrelsen af lejen for lejemålet.

  • Depositum - Størrelsen af depositum (husk eventuel godtgørelse af sælger, såfremt sælger afstår lejemålet til køber, som derved overtager indbetalt depositum)

  • Lejeregulering - Fastlæggelse af, om lejen kan reguleres i henhold til erhvervslejelovens bestemmelser om markedslejeregulering. Markedslejeregulering kræver betydelig dokumentation, hvorfor parterne oftest foretrækker en aftalt, løbende regulering (f.eks. efter nettoprisindekset).

  • Afståelsesret - En ret til at lade en ny lejer (ofte køber af virksomheden) indtræde i lejekontrakten. Bestemmelsen kan potentielt være af stor betydning, hvis virksomheden senere skal sælges videre. I lejekontrakter indgået 1. januar 1992 eller senere har en lejer af et erhvervslejemål afståelsesret, medmindre andet er aftalt.

  • Vedligeholdelse og fraflytning - Hvem der har ansvaret for vedligeholdelse af lejemålet, og hvad lejer er forpligtet til at gøre, når lejemålet fraflyttes.

  • (U)opsigelighed - Fastlæggelse af opsigelsesvarsler for lejer og udlejer, herunder eventuelt en uopsigelighedsperiode.

  • Moms - Fastlæggelse af, om ejendommen er momsregistreret (udlejning af fast ejendom er som hovedregel momsfri).


Ansættelses-kontrakter og allonger

I forbindelse med enhver overdragelse bør det overvejes, om der er behov for at indgå nye - eller revidere eksisterende - ansættelseskontrakter med virksomhedens ansatte.

Køber og sælger har dog - som det klare udgangspunkt - ikke ret til at ændre i de ansattes ansættelsesvilkår i forbindelse med overdragelsen.

Herudover er der en række regler, der regulerer, hvilke informationer en ansættelseskontrakt som minimum skal indeholde. 

Særligt i relation til substansoverdragelser gælder det, at arbejdsgiveren ikke er den samme før og efter overdragelsen. I sådanne tilfælde skal der - som det mindste - udarbejdes en allonge (et tillæg) til ansættelseskontrakterne, således at kontrakterne afspejler de faktiske forhold. Der gælder særlig lovgivning vedrørende muligheden for - og pligten til - at overdrage medarbejdere sammen med virksomheden, hvilket bør reflekteres i overdragelsesaftalen mellem køber og sælger.