Skrevet af Mikkel Theilade Thomsen den 8. maj 2018

Rådgiveres ansvar for faglige fejl

Når der søges rådgivning hos professionelle, sker det, at den professionelle laver fejl, og nogle gange kan fejlen medføre tab. I disse situationer bliver spørgsmålet, om den professionelle kan drages til ansvar for fejlen, herunder om der er tilstrækkelig sammenhæng mellem fejlen og det opståede tab (årsagssammenhæng). Det særlige ved rådgiveres ansvar er, at professionelle rådgivere underlægges en såkaldt professionsnorm, hvilket betyder, at professionelles fejl bliver vurderet efter denne (strengere) norm. På den måde adskiller rådgiveransvaret sig fra et almindeligt erstatningsansvar. I denne artikel behandles i overordnede termer de særlige forhold, som gør sig gældende, når en professionel rådgiver laver fejl, og der rejses krav om erstatning for tab.

Det er de faglige fejl, der er underlagt en særlig professionsnorm
En professionel rådgiver kan – ligesom alle andre – ifalde ansvar for sine handlinger og undladelser efter helt almindelige erstatningsretlige grundsætninger. Det vil sige, at hvis en rådgiver foretager en handling/undladelse, som har culpøs karakter (den er forsætlig eller uagtsom), og den culpøse handling/undladelse medfører et tab, der er påregneligt for rådgiveren (adækvat), vil rådgiveren som udgangspunkt være ansvarlig herfor. Når der alligevel tales om et særligt rådgiveransvar – et professionsansvar – skyldes det, at rådgiveren kan blive ansvarlig for handlinger/undladelser, som ikke ville være ansvarspådragende for andre uden den samme faglige viden. Professionsnormen kan forklares sådan, at en professionel rådgiver bliver ansvarlig for de faglige fejl, som en anden (dygtig) fagperson inden for samme branchespeciale og/eller funktionsområde ikke ville have begået.

På den måde er professionsansvaret fagligt individuelt – eller måske snarere i praksis; branchespecifikt og/eller funktionsbestemt. Vurderingen af rådgiverens ansvar sker i det perspektiv, at kunden/klienten har opnået en (berettiget) forventning til rådgiverens kvalifikationsniveau. Selv inden for fagområder, hvor professionsnormen er relativt veldefineret, f.eks. for advokater og revisorer, vil den enkelte rådgivers personlige kvalifikationer og de områder, som rådgiveren særligt arbejder inden for, blive inddraget i vurderingen.

Professionsnormen – og dermed ansvaret for faglige fejl – er et flydende begreb, der har udvidet sig væsentligt over de seneste årtier. Således er det ikke alene de helt klassiske liberale professioner, såsom læger, advokater og revisorer, der er omfattet af en særlig professionsnorm som rådgivere. Også særlige funktioner, såsom f.eks. finansrådgivere, der ellers kan have en ganske forskelligartet uddannelsesmæssig baggrund, ses i praksis at kunne blive underlagt et særligt professionsnormbaseret rådgiveransvar, hvis rådgivningen er fejlagtig.

Professionsfejl må forstås som både egentlige rådgivningsfejl og som mangelfuld (eller manglende) rådgivning. Når det skal afklares, om rådgivningen er fejlbehæftet efter den pågældende professionsnorm - og dermed er ansvarspådragende - søges ofte indhentet et responsum fra et fagligt relevant nævn eller en organisation, ligesom der i nogle tilfælde afholdes syn og skøn, hvor det vurderes, om rådgiveren har tilsidesat professionsnormen på det pågældende område.

Kun fejl omfattet af rådgivningen kan medføre erstatningsansvar
Professionsansvaret følger som det klare udgangspunkt rådgiverens faglige profil og den funktion, som rådgiveren har haft, da fejlen blev begået. Dog skal der altid foretages en konkret vurdering, herunder en vurdering af hvad rådgiveren har tilkendegivet over for den kunde/klient, der har lidt et tab som følge af rådgivningen. Således er det oplagt, at en rådgiver ikke vil ifalde ansvar, hvis rådgiveren – f.eks. i forbindelse med rådgivning på en større opgave – har meddelt kunden/klienten, at rådgivningen ikke omfatter specifikke forhold eller dele af opgaven, og et tab relaterer sig til disse forhold eller dele.

Et eksempel kunne være en advokat, der har frasagt sig rådgivning om skattemæssige forhold i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse, eller det kunne være en uvildig byggerådgiver, som i en byggeproces har frasagt sig at rådgive om anlæggelsen af en kunstig sø i baghaven i forbindelse med opførelsen af en ejendom. Frasigelsen af et bestemt område af rådgivningen kan også ske uformelt under vejs i rådgivningen, f.eks. hvor rådgiveren på et specifikt spørgsmål fra kunden/klienten tilkendegiver, at rådgiveren ikke er kompetent til at rådgive derom, og – måske – foreslår kunden/klienten at få afklaring hos en anden rådgiver.

Dette skel mellem det arbejde, som er omfattet af rådgivningen, og det, der falder uden for rådgivningen, medfører, at mange professionelle rådgivere laver egentlige ansvarsfraskrivelser og tager forbehold. Kunden/klienten bør derfor altid sikre, at rådgivningen omfatter de forhold, som kunden/klienten ønsker rådgivning om, selvom det dog som det klare udgangspunkt er rådgiverens ansvar at sikre, at det er klart, hvad der er omfattet af rådgivningen, og hvad der ikke er.

Samtidig vil en rådgivers forskellige hverv og/eller funktioner kunne medføre, at professionsnormen ikke får indflydelse på rådgiverens handlinger/undladelser i bestemte sammenhænge. Det kan f.eks. gøre sig gældende for advokater, der som bierhverv sidder i bestyrelser. Her skal bestyrelsesarbejdet som det klare udgangspunkt vurderes efter de samme principper og normer som for andre bestyrelsesmedlemmer, medmindre advokaten har påtaget sig en særlig juridisk rådgivningsopgave i forbindelse med bestyrelseshvervet.

Rådgivningsfejlen skal have medført et tab
Herudover er det klart, at rådgivningsfejl skal have medført et tab, som kunden/klienten kan kræve erstatning for, hvis rådgiveren skal ifalde et erstatningsansvar som følge af fejlen. Dette lyder banalt, men giver ikke desto mindre anledning til tvivlsspørgsmål i praksis. Et klart eksempel til at illustrere forholdet er, hvor en revisor har ydet skattemæssig rådgivning i forbindelse med et generationsskifte og har beregnet overdragelsesværdien forkert, således at den beregnede skat er fastsat for lavt. Når SKAT opdager fejlen og fastsætter den beregnede (og højere) skat korrekt, kunne det anføres, at rådgiveren er ansvarlig for differencebeløbet.

Selvom der ubetinget måtte være tale om en fejl omfattet af revisorens professionsansvar, er det samtidig klart, at når SKAT’s fastsættelse af skatten er korrekt, så har (den fejlagtige) rådgivning ikke haft betydning for det beløb, som (hele tiden) skulle betales for generationsskiftet uanset rådgivningen. Med andre ord kan der ikke siges at være nogen sammenhæng mellem (den fejlagtige) rådgivning og de skattemæssige konsekvenser af generationsskiftet; der er simpelthen ikke lidt et tab. At der eventuelt kunne være andre afledte tab, kan ikke notorisk afvises, men må vurderes konkret.

Kunne rettidig omhu fra kunden/klienten have gjort, at fejlen ikke havde medført et tab?
Når en professionel rådgiver laver fejl, vil karakteren af fejlen og kundens/klientens egen involvering (eller mangel på samme) kunne få betydning for ansvarsvurderingen. Således har retspraksis vist, at en rådgiver kan undgå ansvar helt eller delvist, hvis kunden/klienten selv kunne – og burde – have opdaget fejlen på et tidspunkt, hvor tabet kunne være begrænset eller undgået.

Dette gælder i alle rådgiverrelationer, men kravene til erhvervsdrivende, der gør brug af professionelle rådgivere, er højere, end tilfældet vil være for f.eks. forbrugere/privatpersoner. På den måde har (særligt) erhvervsdrivende i et vist omfang selv et ansvar for at sikre, at rådgiverens arbejde er i overensstemmelse med det aftalte.

Samlet set og i alle tilfælde, hvor en rådgiver har lavet fejl – eller det påstås, at der er lavet fejl – kræves en konkret vurdering af omstændighederne, når det skal fastlægges, hvorvidt rådgiveren helt eller delvist er erstatningsansvarlig for et opstået tab.

Har du behov for at vide mere, eller har du en konkret problemstilling, du vil have vurderet?
Hos THOMSEN-FONAGER Advokatfirma har vi stor erfaring med at føre sager om og vurdere professionelles ansvar. Særligt har vi erfaring fra sager om advokat- og revisoransvar, ligesom vi har bred erfaring fra sager om rådgiveransvar inden for byggeriet.

Hvis du vil vide mere, kan henvendelse rettes til advokat Mikkel Theilade Thomsen.

Videncenter > Artikler > Rådgiveres ansvar for faglige fejl