Skrevet af Mikkel Theilade Thomsen den 10. oktober 2019

Højesteret: Indhentede tilbud under en retssag kan anvendes over for skønsmand

Højesteret har ved kendelse afsagt den 1. oktober 2019 bekræftet, at en part kunne fremlægge tilbud indhentet efter gennemførelsen af en skønsforretning efter reglerne om isoleret bevisoptagelse med henblik på at stille skønsmanden supplerende spørgsmål. Kendelsen er interessant, fordi den er med til at fastlægge snitfladen over for ensidigt indhentede erklæringer efter en sags anlæg, som ikke vil blive tilladt fremlagt, og tilbud indhentet baseret på en allerede afgiven skønserklæring.

Hvad sagen drejede dig om

Den 17. november 2017 tillod Retten i Holstebro, at der kunne gennemføres en skønsforretning efter reglerne om isoleret bevisoptagelse. Skønsforretningen skulle afdække, om der var fejl ved nogle vindspærreplader på et hus, ligesom skønsmanden skulle forholde sig til udbedringsmuligheder og omkostninger forbundet med udbedring. Vindspærrepladerne var leveret af virksomheden X.

Herefter blev der gennemført et syn og skøn, og skønserklæringen blev afgivet den 8. maj 2018. Af erklæringen fremgik det, at skønsmanden anviste en række udbedringstiltag vedr. vindspærrepladerne, og omkostningerne ved den samlede udbedring blev skønnet til DKK 616.000 ekskl. moms.

Baseret på skønserklæringen indhentede ejerne af huset, A og B, (i) en ydelsesbeskrivelse og tilbudsliste fra et firma, (ii) et notat udarbejdet af et andet firma om generelle input pladeudskiftning med henblik på udbedring af manglerne beskrevet i skønserklæringen, samt (iii) tre separate tilbud for udbedring af manglerne baseret på det samlede materiale. Det billigste tilbud for udbedring lød på DKK 1.360.618 ekskl. moms.

Følgelig fremlagde husejerne A og B det indhentede materiale sammen med tre supplerende spørgsmål, som de ønskede at stille til skønsmanden. Samtidig anmodede A og B om, at der blev udmeldt en ny skønsmand til at besvare de supplerende spørgsmål.

 Virksomheden X protesterede mod fremlæggelsen af bilagene, mod de nye spørgsmål samt mod udpegning af en ny skønsmand.

Byrettens kendelse

Byretten afsagde den 11. september 2018 kendelse og anførte, at parterne som udgangspunkt har fri mulighed for at stille supplerende spørgsmål til skønsmanden, samt at de af A og B indhentede dokumenter ikke havde en karakter af ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer, men at dokumenternes formål måtte antages at være (i) at stille spørgsmålstegn ved, om skønsmandens grundlag for det foretagne skøn i skønserklæringen var korrekt og fyldestgørende, samt (ii) at A og B ville påvise en markant forskel i skønsmandens opgørelse af udbedringsprisen og de indhentede tilbud.

Herefter bemærkede byretten, at retsplejelovens § 341a forbyder fremlæggelse af ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer om forhold af teknisk, økonomisk eller lignende karakter, hvis sådanne erklæringer er indhentet efter en sags anlæg (dvs. efter indgivelse af stævning).

Følgelig afviste byretten, at A og B kunne fremlægge de indhentede dokumenter, da byretten efter en samlet vurdering fandt, at retsplejelovens § 341a var til hinder for fremlæggelse, bl.a. fordi anmodningen om foretagelse af isoleret bevisoptagelse måtte ligestilles med indgivelse af stævning.

Dermed kunne to af de tre spørgsmål ikke stilles, da de direkte vedrørte de fremlagte dokumenter, som nu blev afvist af byretten, og byretten fandt i øvrigt ikke anledning til at udmelde en ny skønsmand.

 A og B kærede byrettens kendelse til Vestre Landsret.

Vestre Landsrets kendelse

Vestre Landsret afsagde den 2. november 2018 kendelse og anførte, at formålet med at fremlægge de indhentede dokumenter måtte antages at være at stille spørgsmålstegn ved, om skønsmanden havde udøvet sit skøn på et korrekt og fyldestgørende grundlag og at give skønsmanden mulighed for eventuelt at revurdere sin besvarelse.

Herefter anførte landsretten, at de indhentede dokumenter i øvrigt ikke kunne antages at skulle indgå som et selvstændigt bevis i sagen, men alene indgå i grundlaget for de supplerende spørgsmål til skønsmanden.

På den baggrund fandt landsretten, at de indhentede dokumenter kunne fremlægges under sagen, selvom de var indhentet efter afgivelsen af skønserklæringen, og selvom virksomheden X ikke havde været involveret i indhentelsen. Landsretten lagde samtidig vægt på, at virksomheden X selv kunne stille supplerende spørgsmål til skønsmanden.

Landsretten afviste udmeldelse af en yderligere skønsmand.

Virksomheden X kærede Vestre Landsrets kendelse.

Højesterets kendelse

Højesteret erklærede sig i kendelse af 1. oktober 2019 enig i Vestre Landsrets begrundelse og resultat, og Vestre Landsrets kendelse blev derfor stadfæstet.

THOMSEN-FONAGER Advokatfirmas bemærkninger til kendelsen

Højesterets kendelse synes at udgøre en udvidelse af den hidtidige retstilstand.

Efter retsplejelovens § 341a – som baserer sig på tidligere praksis fra Højesteret, og som ikke ved sin indførelse var tiltænkt at skulle ændre den eksisterende retstilstand – kan ensidigt indhentede erklæringer frembragt efter en sags anlæg ikke fremlægges.

I praksis har dannet sig en modifikation til dette – nu lovbestemte - udgangspunkt, således at en ensidigt indhentet erklæring efter omstændighederne kan inddrages (men ikke fremlægges) i en sag for at understøtte en anmodning om et nyt syn og skøn i henhold til retsplejelovens § 209. Efter denne modifikation kunne den ensidigt indhentede erklæring dog formentlig ikke samtidig anvendes over for den skønsmand, som allerede havde afgivet skønserklæring i sagen.

Det er en anelse uklart, om Vestre Landsret (og dermed også Højesteret) i realiteten anser de af A og B indhentede dokumenter som ensidigt indhentede erklæringer omfattet af retsplejelovens § 341a, men med bemærkningen om, at dokumenterne ikke kan antages at skulle indgå i sagen som et selvstændigt bevis, må det have formodningen for sig, at dokumenterne betragtes som sådan.

Højesterets stadfæstelse af Vestre Landsrets kendelse synes således at åbne op for en hidtil uset mulighed for, at der – i hvert fald i et vist omfang – kan inddrages ensidigt indhentede erklæringer i forbindelse med, at en part stiller supplerende spørgsmål til en allerede udarbejdet skønserklæring, (i) når dette sker med henblik på at give skønsmanden mulighed for at revurdere sin besvarelse, og (ii) når dokumenterne ikke fremlægges som et egentligt selvstændigt bevis i sagen.

Kendelsen må formodes at ville få praktisk betydning for parter, som ønsker at (forsøge at) få ændret på en skønserklærings indhold under en verserende retssag, og det må forventes, at Højesterets kendelse vil medføre, at man også i andre sager vil se tilsvarende tiltag for at påvirke en skønsmands allerede foretagne skøn.

Har du brug for hjælp, eller har du spørgsmål?

Hos THOMSEN-FONAGER Advokatfirma er vi eksperter i førelse af retssager og kan give møde for alle landets domstole; både byretter, landsretter og Højesteret.

Har du behov for bistand i forbindelse med en tvist, tager vi altid gerne en indledende og uforpligtende snak om de udfordringer, du måtte stå med. I øvrigt henviser vi til vores retssagsportal, hvor der kan findes svar på en række af de spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med en retssags førelse. Portalen kan findes via www.tf-law.dk/retssagsportal-main.

Hvis du vil vide mere eller i øvrigt har spørgsmål, kan advokat Mikkel Theilade Thomsen kontaktes på mail mtt@tf-law.dk eller telefon 51 95 94 02.

Bjarke Fonager Larsen

Partner, Advokat, MBA

E-mail: BFL@tf-law.dk

Mobil: +45 51 95 94 67

En samlet oversigt over vores artikler kan tilgås via www.tf-law.dk/artikler.

Videncenter > Artikler > Højesteret: Indhentede tilbud under en retssag kan anvendes over for skønsmand